Garmin GPS - kortplotter

Kortplotter fra Garmin.

En moderne GPS-kortplotter omtales i dag ofte som en ”MFD”, der står for Multi Function Display – den betegnelse afspejler, at plotterne kan vise utroligt mange data fra eksempelvis motor, el-system, kameraer, ankerspil, musikanlæg og instrumenter som log, lod, vind og kompas. Mange funktioner kan integreres, selvom produkterne er af forskelligt mærke. Men for, at instrumenterne skal spille sammen på samme display, kræves det, at de kommunikerer med samme data-sprog. Der bliver flere og flere funktioner, som kan opdateres via internettet og distribueres trådløst mellem enheder. Eksempelvis vil du om kort tid kunne modtage navigationsadvarsler og vejrmeldinger direkte på din rute. Så for at være fremtidssikret, kan det være en rigtig god ide at vælge en GPS-kortplotter med Wi-Fi. Der findes grundlæggende tre typer betjening af plottere: Touchscreen, knapbetjening og hybrid-touch, som har både touch og knapper. Det er som udgangspunkt et temperamentsspørgsmål, hvad du synes er nemmest at betjene. Vær dog opmærksom på, at touch kan være vanskeligt i en motorbåd i kraftig søgang – her kan det være aktuelt med knapper. På nogle touchscreen-plottere kan eksternt tastatur med knapper tilkøbes og placeres lige ved hånden på styrepladsen – en lidt overset men meget brugervenlig løsning.

ER GPS-KORTPLOTTEREN NETVÆRKSKOMPATIBEL?
Du bør overveje, om du kun vil have brug for en enkelt plotter ved en enkelt styreplads i din båd, eller om du har behov for flere skærme. Har du flere styrepladser, er der mulighed for en skærm på hver plads, eller kunne det være rart med en plotter placeret nede om læ? I sådan et netværkssystem er det ligegyldigt, hvilken skærm du laver ruten på – den vises på alle skærme automatisk. Hvis GPS-kortplotteren har Wi-Fi, kan du også sidde derhjemme og planlægge sejladsen på en tablet og nemt overføre ruter og waypoints, når du kommer ned i båden. Er du fremtidssikret: Hvordan er muligheden for senere at tilkøbe en ekstra skærm/udvide systemet? Er plotteren kompatibel med de modeller, som vil komme på markedet i overskuelig fremtid? Det kan være fristende at vælge en udgået tilbudsmodel, men det er værd at overveje sine fremtidige behov. Hvor lang tid forventes serien/software-platformen at ”leve”? Software til marinelektronik opdateres typisk løbende, og for at få glæde af forbedringerne kan det være en rigtig god ide at tjekke, om der fortsat udvikles på den pågældende ”generation” af produkter.

GPS-ANTENNE:
Moderne interne GPS-modtagere kan fungere under en overdækning, men hvis plotteren er gemt af vejen under et ugennemtrængeligt tag, kan det være nødvendigt med en ekstern modtager, som anbringes ude i det fri. Regn og våde sejl kan svække signalet. Tjek, at plotteren kan tilsluttes ekstern antenne.

SKÆRMSTØRRELSE:
Det er afgørende, at skærmens størrelse passer til dit behov, så du ikke køber en størrelse, du fortryder bagefter. Det sker stort set aldrig, at man fortryder at have købt for stor en skærm – så er du i tvivl, bør du vælge den største skærm, som der er plads og økonomi til. Er skærmen eksempelvis stor nok til brug med splitskærm – med flere billeder? Det giver mange muligheder afhængigt af, hvilke andre instrumenter, du har ombord. (Og om de kan køres sammen.) På splitskærm kan eksempelvis radar overlayes på søkortet på den ene skærm, mens den viser søkortet alene på den anden. Eller ekkolod på én og søkort på den anden. Eller du kan få vist motordata som olietryk, kølevand, temperatur, hvis din motor er tilsluttet via NMEA2000. Har du AIS, kan data om andre skibe vises direkte på søkortet på kortplotteren.

OPDATERINGS-HASTIGHED:
Her er vi ude i ”det med småt”- men det er vigtigt, at du tjekker GPS’ens opdateringshastighed. I fagsprog hedder det, at antennen er 1hZ, 5hZ eller 10hZ. Tallet angiver, hvor mange gange i sekundet, din position, kurs og fart bliver opdateret. (5hZ er 5 gange i sekundet, osv.) Det har navnlig betydning, hvis du bruger kortplotteren direkte til at sejle efter - som ”kompas”, eller hvis du benytter radar overlay, der kræver høj opdateringshastighed for at give et ordentligt billede. Opdateringshastigheden har desuden betydning ved særlig nøjagtig navigation: Vragsøgning, fi skeri, dykning ved rev, osv.